Ali - en gravrøverdreng

Ali - en gravrøverdreng


Filmet og tilrettelagt af Holger Bro


Ali bor på Nilens vestbred i den egyptiske landsby Sheikh Abd el Qurna - Gravrøvernes landsby. Han er tipoldebarn af en berømt gravrøverfamilie, der i 1889 opdagede den meget fine adelsgrav - Nakhts grav.


Filmen skildrer hans dagligdag med arbejde i et lille alabastværksted, hans forsøg som souvenirssælger, hans ridetur på æselryg ud i den golde ørken og hans besøg i Dronning Hatshepsut Dødetempel og i Ramses den 2.´s Dødetempel.


Ali går selv på opdagelse i nogle forladte oldtidsgrave, og det lykkes for ham at finde oldtidsskatte, som hans bedstefar kan sælge til de udenlandske turister.


Ali besøger den lokale moskè, og han viser rundt på den lokale begravelsesplads, hvor bedstemor er begravet, og hvor der allerede er gjort plads til bedstefar.


Endvidere besøges Kongernes Dal og Dronningernes Dal.


Målgruppe: Børn 6 - 12 år


Spilletid 18 min.


Tema: Børn i andre lande / Egyptens oldtid


Bestilling: http://www.acu-aarhus.dk , Tlf.: 87 93 39 33