Den Arabiske Rejse & JALLA:3


Den Arabiske Rejse & JALLA:3


Filmet og tilrettelagt af Holger Bro


”Den Arabiske Rejse 1761 – 1767”


I 2011 var det 250 år siden, at en kongelig dansk ekspedition sejlede af sted fra Københavns havn med kurs mod Det Lykkelige Arabien. Missionen for de seks lærde herrer var at bruge to år på at udforske den arabiske verden. Syv år senere, da alle havde opgivet håbet om at se dem igen, vendte Carsten Niebuhr tilbage som eneste overlevende.


Den Arabiske Rejse har siden skrevet sig ind i historien som et skelsættende møde imellem Danmark og den arabiske verden – med gensidig nysgerrighed og respekt som bærende byggesten.


I anledning af ekspeditionens 250-års jubilæum viser Det Kongelige Bibliotek en særudstilling ”Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse”


Det Kongelige Bibliotek sender en vandreudstilling rundt til de største danske byer.


Den 13. maj 2011 er der officiel åbning af udstillingen i Musikhuset i Aarhus med deltagelse af H.K.H. Prins Joachim, Kulturrådmand Marc Perera Christensen og Ambassadør for historiske relationer Enan Galaly.


Dokumentar

Produceret 2011

Længde 20 minutter

Bro-film