Tro og ritualer i folkekirken
Filmet og tilrettelagt af Holger Bro
Nye danskere kan have svært ved at få øje på den kristne tros betydning i Danmark. Men der er masser af synlige tegn på kristendommen omkring os. Alle kirkebygningerne, juletraditionerne og fridage og ferier er udtryk for, at den kristne religion har været i landet i over 1000 år.
'Denne video giver et billede af tro og religiøs praksis inden for rammerne af Folkekirken. Beskrivelsen af kirkelige og personlige ritualer fra vugge til grav kombineres med kirkeårets gang og højtider.
Videoen kan bruges til oplysning og undervisning om centrale temaer i en folkekirkelig, religiøs praksis og denne praksis' placering i mange danskeres tilværelse. Videoen vil også kunne støtte en generel indføring i dansk kultur- og samfundsliv.
Målgruppe: sprogcentre, flerkulturelle foreninger, seminarier, gymnasier og Folkeskolens ældste klassetrin.
Fagene: Religion, kulturforståelse, samfundsfag, dansk.
Spilletid: 16 min.
Videoen er endvidere udgivet på arabisk, tyrkisk samt somalisk