Fra bare tæer til knopper


Prinsen af Burundi


Fra bare tæer til knopper


Filmet og tilrettelagt af Holger Bro


Den danskfødte prins af Burundi Ignace von der Recke Kamatari har påtaget sig en opgave for at hjælpe børnene i sit andet fædreland.


Burundi er et af verdens 5 fattigste lande.

Siden uafhængigheden i 1961 har Burundi været plaget af spændinger mellem den herskende tutsi-minoritet og flertallet af hutuer, og landet har været scene for en af Afrikas mest brutale konflikter.

At vokse op i dette meget fattige land, hvor en blodig, etnisk spændingsfyldt konflikt er dagligdag, er særligt vanskeligt for børn. Burundis fremtid afhænger af, at de nye generationer opnår forståelse for sameksistens og samarbejde trods etniske forskelle.



Filmen fortæller historien om Prins Kamataris ulandsprojekt "Fra bare tæer til knopper", hvor danske børn og unge har foræret nyt og brugt fodboldudstyr til Burundis børn.

De skal ikke længere spille fodbold i bare tæer med bolde, der er sammenflikket af gamle klude og plastikposer.


Gennem fodboldsportens holdspil skal Burundis børn lære, at en tutsi og en hutu har brug for hinanden - det er nødvendigt at samarbejde for at vinde en kamp.

Fra idé til handling udfører Prinsen et stykke ulandsarbejde, der helt konkret når ud til modtagergruppen og gør en forskel!


Dokumentarfilm

Spilletid: 15 minutter

Produceres med støtte fra Undervisningsministeriet