En komikers tragiske bekendelser

En komikers tragiske bekendelser


Filmet af Holger Bro



Tommy Kenter siger: I denne énmandsforestilling vil jeg delagtiggøre publikum i, hvad i alverden der har ført en lille sund dreng til at stå på en scene og krænge sin sjæl ud hver aften foran en masse mennesker, han ikke kender.

Jeg vil forsøge at belyse, hvorfor det er så vigtigt for en komiker at få folk til at grine, og hvad latteren gør ved os – både jer i salen og mig på scenen.
Som salig Jørgen Ryg sagde: »Komikeren vil være tragiker – og tragikeren vil være komiker.«
Jeg vil helst være musiker, så på denne aften slipper I ikke for, at min fortælling delvis vil foregå bag et klaver. For som gamle Victor Borge allerede var inde på: »Musik og smil er den korteste vej mellem to mennesker.«